Hvad er Akupunktur

Den nuværende position:Velkommen > Hvad er Akupunktur

Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, der har sin oprindelse i Kina og er et medicinsk system, der kan behandle stort set alle sygdomme. Akupunktur er i dag en af de mest anvendte behandlingsformer over stort set hele verden. Traditionel kinesisk medicinsteori siger, at vores krop støttes af Qi (vital energi). Qi cirkulerer i kroppen gennem særlige veje kaldet meridianer. Når livgivende Qi flyder uhindret gennem meridianerne, vil det nære hver enkelt celle og alle organer og væv i kroppen. Men hvis Qi blokeres et sted i din krop, formindskes næringen til den del af kroppen med det resultat, at der opstår ubalance. Det kan medføre smerter og sygdom. Med akupunktur kan vi fjerne blokeringerne i meridianerne og genoprette den regelmæssige strøm af Qi og blod gennem meridianerne. Dette giver kroppen mulighed for at modtage den næring, den har brug for til at helbredes på naturligt vis. Der er masser af videnskabelig dokumentation for akupunkturs virkning, og der udføres løbende nye undersøgelser for at dokumentere mere præcist ved hvilke tilstande, akupunktur virker allerbedst.

Smertestillende effekt:

Akupunktur lindrer smerter og bliver som sådan accepteret i hele verden som en af de bedste muligheder for smertekontrol. Forskerne mener, at akupunktur bl.a. virker ved at øge hjernens produktion af naturlige smertestillende stoffer kaldet endorfiner. Disse morfinlignende stoffer påvirker kroppens bevidsthed om smerte og nedsætter denne -som fx løbere, der bliver ”høje” af at løbe, mærker det. Man mener, at akupunktur kan arbejde gennem nervesystemet ved at udløse signaler, der afbryder de smertemeddelelser, som sendes til hjernen.

Beroligende effekt:

Akupunktur har en beroligende virkning ved at nedsætte aktiviteten i nogle særlige bølger i hjernen, bølger – eller bevægelser – som man bl.a. kan måle og se i en EEG-måling. Denne beroligende effekt hjælper mod søvnløshed, angst, psykisk uro, Parkinsons sygdom osv. Det er konstateret, at der efter akupunkturbehandling ses en stigning i dopamin-indholdet i hjernen.

Homeostatisk effekt:

Akupunktur hjælper i normaliseringen af organismens indre miljø. Det understøtter hormonbalancen, hjerte-, kar- og lungefunktion osv. Alt dette hjælper med at bringe kroppens funktioner op på normalt niveau.

Effekt på immunsystemet:

Akupunktur styrker vores immunsystem, så det bedre kan afvise sygdomme.

Anti-inflammatorisk anti-allergisk effekt:

– Akupunktur nedsætter betændelse og har en antiallergisk virkning. Frigivelsen af organismens interferoner siges at være grundlaget for denne positive virkning.

Akupunkturbehandling giver ofte mulighed for at:

• nedsætte dit medicinforbrug eller helt undgå medicin

• overflødiggøre operationer

• forebygge sygdom generelt.

Vi bruger naturligvis kun sterile éngangsnåle for at undgå smittefare.